Moltrup sogn

Moltrup sogn er beliggende få km. nordvest for Haderslev by. Sognet består af tre små landsbyer, Moltrup, Bramdrup og Rovstrup med et samlet indbyggertal på ca 550 personer
Landsbyerne er opstået omkring år 1000 e.kr. I løbet af 1100 tallet, må vi antage at så mange medlemmer af befolkningen er blevet kristne, at der opstod behov for at bygge en kirke. Muligvis er man startet med en træ kirke, men det kan lige vel være at den nuværende kirke er den oprindelige kirke. Kirken ligger på en bakketop ca 70 m. over havet.
I de urolige århundreder mellem 1600 og 1700 hvor krige og sygdomsepidemier hærgede gik det ind imellem hårdt ud over sognet.

Præstegården der før lå i Bramdrup blev i 1659 plyndret og afbrændt af polske hjælpetropper, og præsten blev jaget bort. 
Den efterfølgende præst byggede en ny præstegård i 1660, hvor den nuværende præstegård ligger.
Præstegårdens nuværende hovedbygning er fra 1871. Det er et stort 2 etagers hus, som blev bygget få år efter krigen i 1864 hvor Sønderjylland kom under Tyskland. 
Pga. beliggenheden tæt ved den nye Dansk/Tyske grænse, blev huset bygget så det kunne fungere som lazaret i tilfælde af krig.
Præstegården blev senest i 2000 restaureret, så den nu har privat bolig i den sydlige del, og pastoratkontor og konfirmandstue med tekøkken i den nordlige.

Fra den oprindelige præstegård er bevaret en lade og stald bygning, som indeholder en gammel heste og ko stald. Bygningen bruges i dag til lager og garage.

Til præsteembedet hørte indtil 2000 et legat på 20 ha agerjord, og 50 ha skov. I skoven ligger resterne af borgen Krejsel. En figur i kirken af kirkens værne helgen kaldes også for ?æ Krejsel mand? da sagnet fortæller at figuren forestiller ejeren af Krejsel. (billede) 

Legatet bestyres i dag af menighedsrådet.  


Kirkens historie

Kirken der er viet til Sct. Chrysogonus, nævnes første gang i 1406. Den består af et romansk kor og skib, med gotisk tårn fra 1400 tallet, tårnet blev ombygget til nuværende form i 1581, sakristiet ved korets østende er fra 1728, og det gl. våbenhus ved tårnets vestgavl er fra 1845. I 1969 opførtes et nyt våbenhus af hvidpudsede mursten på skibets nordside, under ledelse af arkitekt Asger Sorgenfri, Haderslev. Fra Våbenhuset er der adgang til kirken gennem den oprindelige kvindedør. Ved en hovedrestaurering i 1909-10, blev korbuen, der tidligere havde været firkantet, ført tilbage til den formodede oprindelige form.  Gipsloftet i skib og kor blev fjernet og skibets gamle bjælkeloft fremdraget. Koret fik nyt tilsvarende loft. De brædde-indklædte bjælker blev dekorerede med ranker. Kirkens nygotiske støbejernsvinduer, som i 1844-45afløste kirkens oprindelige små vinduer, blev restaureret i 1994. 

Altertavlen Fra 1622 tilhører en type der er almindelig for området, blev senest restaureret i 1965. Til alterbordet skabte Hanne Vedel, Spindegården, Aabenraa, 1986 et vævet antependium, der dækker alterbordets tre sider,. Det er vævet i uld i flere gyldne, okker og orange nuancer, der, på trods af de stærke farver, harmonerer fint med detaljer i tavlen. Til alterbordet findes tre alterduge og to borter. Alle skænket af lokale beboere. 

Alterstager: Kirken har 6 alterstager og en 7-armet lysestage. De 2 ældste lysestager fra 1662, er skænket til kirken af Haderslevs daværende borgmester Hans Gisseman, og hustru der var datter og svigersøn af præsten i Moltrup.

Dåbsfadet fra o. 1575 er for lille til den romanske døbefont, derfor er der i første halvdel af 1900'erne fremstillet en træring af egetræ, hvori dåbsfadet kan hvile. På den hvælvede overside er udskårne bladranker, der nu er brunlakeret.

Prædikestolen Ved en restaurering i 1965 viste det sig, at prædikestolen, der tidligere var dateret til o. 1880, måtte være langt ældre end tidligere antaget. De mange farvelag, der til dels stemte overens med dem på altertavlen, kunne fortælle, at stolen sandsynligvis må være fra før 1712.                      

Stolestaderne Fra 1898, er fremstillet på bygmester N. Jürgensens Baugeschäft i Haderslev. Bænkene har gavle med trekløverformet topstykke, De var tidligere brunmalet, men fik i 1965 en blå bemaling, og senest i 1994 den nuværende rødlige bemaling.  

Orglet, bygget i 1882 af Marcussen & Søn, Aabenraa, blev placeret på et pulpitur i tårnrummet. Allerede 1892 blev orglet udvidet af samme orgelbyggerfirma til brug for sangkor. 1969 blev det restaureret, hvor det samtidigt blev flyttet ned på en forhøjning på gulvet. Orgelet blev senest restaureret og udbygget i 2009 af Marcussen & søn, og har nu 10 stemmer, et manual og anhangspedal. samt 3 pedal stemmer. Den nygotiske orgelfacade fra 1882 er bibeholdt. Rester af det tidligere pulpitur ligger nu på loftet.

Skibets gulve, orgelets og bænkenes rødlige farver er fra kirkens restaurering i 1994. Under arbejdet med at lægge nye gulve blev der fundet rester af flere grave under kirkegulvet. Det formodes at være præstebegravelser, da disse havde ret til at blive begravet i kirken i perioden fra reformationen til omkring 1805. Ligeledes blev der under gulvene fundet rester af to bly ovne.

Lysekroner. 1. (vestligst i skibet) skænket til julen 1911 af Christian M. Pedersens enke, Bramdrup. 2. (midterste lysekrone) Skænket 1909 af Falle Bruun og hustru, Bramdrupgård, i forbindelse med deres sølvbryllup. 3. (østligst i skibet) Ophængt 1950, til minde om Ane Nielsen. 

Sct. Chrysogonus figur (Æ-Krejselmand) er ca. 160 cm. høj, har tidligere stået i et katolsk alter med fløjdøre. Helgenen, som bærer en i siderne opkrammet baret over det lange lokkede hår, der falder ned over ryggen, er iført en rustning med langt skød og knæbeskyttere, og korte jernhansker. Rustningen skjules til dels af en lang kappe, der holdes sammen om halsen ved en doppeltsnor. Den nuværende staffering, rød kappe med gult foer, grålig rustning, brun baret, gyldent hår og hvidlig karnation samt gloøjne, skyldes maler E. Dahl fra Haderslev, som i 1885 restaurerede "Der Krechelmand" Hvorefter den blev opsat på den nuværende plads i skibets nord v. hjørne. Oprindeligt bar figuren et sværd i venstre hånd, det er senere blevet udskiftet med en snoet stok, så han mest af alt ligner en herremand, der er ude at gå en tur. Grunden til at helgenen har fået sit nuværende udseende skyldes nok at sognets beboere altid har kaldet figuren for "æ Krejselmand"

Sagnet siger at han har været ejer af borgen Krejsel. Borgen der sikkert stammer fra den tidligere middelalder, er i dag bevaret, som et voldsted i Krejsel skoven - præsteskoven i sognets nordlige udkant.

22 Gravskjolde, dateret fra 1880'erne til op i 1920'erne, hænger på nordmuren i kirketårnet. Deres tilstand er nu meget dårlig, de er lettere rustne, og det meste af skriften er væk. Et er dog restaureret og skriften nyopmalet med gyldne versaler og skriveskrift på sort bund, over Jesper Nissen, født i Bramdrup 7. sept. 1830, død sammesteds 29. dec. 1916. Dette restaurerede skjold hænger nu i sakristiet. Skjoldene hang tidligere efter sædvane i koret, både på nord- og sydvæggen.

Moltrup kirke har to kirkeklokker Den ene er støbt 1698 af Claus Asmussen i Husum, som omstøbte den gamle klokke fra 1583 der var revnet. I Indskriften på klokken der til dels er defekt står der (oversat) ?I året 1698, da Christian 5. var Danmarks konge, Conrad greve af Rewentlov forstander, M.M. provst og Andreas præst, støbte C.A. denne klokke i Husum. - Herrens ord bliver i evighed?. Ny ophængning i 2000 i vippebom.

Om klokken fortæller sagnet, at i en krig skulle klokken nedtages, og smeltes om til kanoner, det syntes beboerne i sognet ikke om, derfor fjernede de klokken, og anbragte den i et vandhul i landsbyen Bramdrup. Dette vandhul blev helt op til midten af 1960erne kaldt for "Klokkedal" I 1968 blev der anlagt et parcelhuskvarter på marken, og en ny vej anlagt hen over vandhullet. Dette villakvarter, og vejen hedder i dag Klokkedal.

Den anden klokke er støbt i 1971 af N. V. Eijsbouts, Asten, til minde om L. & A. Schmidt, kirkens organist og degn gennem ca. 40 år, og hans hustru, der begge omkom ved en trafikulykke i 1968

Moltrup kirkegård er en traditionel Dansk landsby-kirkegård med ca. 580 kistepladser. Kirkegården bærer præg af den gamle opdeling med gårdmandsgravsteder på op til 12 kistepladser, mindre husmands-gravsteder med 4 kistepladser, og fattigmands begravelser. De store gårdmands gravsteder ligger på kirkegården, som gården ligger, eller lå i sognet. Rovstrup gårdenes gravsteder ligger øst for kirken, Moltrups syd for kirken og Bramdrups vest for kirken. Husmændenes gravsteder ligger nord for kirken, og folk som ikke ejede fast ejendom, ligger begravet i græsplænen nordligst på kirkegården.

Traditionen med at blive begravet som man boede i sognet er efterhånden forsvundet.
I dag er det muligt at blive begravet i et urnegravsted, og i en fællesgrav. Det kan også lade sig gøre at blive begravet i plæne, både for urner og kister.

På kirkegården er der flere fredede gravsteder og gravsten.


Kilder:, Nationalmuseets Danmarks kirker, Sissel F. Plathe,  og Jens Chr. N Jensen