Bjerning sogn

Der har været bebyggelse i Bjerning langt tilbage i tiden. Allerede i 1292 nævnes Bjerning i Haderslev byret.

Sognet Bjerning danner sammen med sognet Moltrup et pastorat.  (læs om om præstegården her)
Bjerning lå før kommunesammenlægningen 2007 i Christiansfeld kommune og under Vojens-Christiansfeld provsti. Ved kommunesammenlægningen stemte Bjerning sig til Haderslev, og er nu under Haderslev domprovsti. Der er et samlet indbyggerantal på 384 (2004).

I sognet er der bebyggelserne Rørkær, Skovbølling, Errested, Kabdrup, Åbro, Havremark og Sdr. Kabdrup. I sognet ligger Bjerningroi, som i svundne tider var en adelig herregård.
.
Sognet blev også hårdt ramt af krige som efterlod nedbrændte gårde, ja en hel landsby som Errested blev lagt i aske, senere kom den forfærdelige pest som bortrev en stor del af befolkningen i området mellem Haderslev, Ribe, Varde og Kolding. Under Svenskekrigen blev Bjerningroi plyndret og nedbrændt. Bjerningrød, som gården nu hedder, har i den store parklignende have en fredet trelænget voldgrav, med en bro over.

Gennem Bjerning sogn kan man stadig finde rester af vejføringen af to meget gamle veje, Alfarvej fra Kolding til Haderslev fra den tidlige middelalder og Kongevej, som blev anlagt fra Haderslevhus til Koldinghus slot af kong Frederik den II i 1500 tallet. Den lille sti, der går fra landevejen over marken og passerer forbi Bjerninghus og ad vejen forbi Bjerning Kirke og til Seggelund, er et stykke af den gamle Kongevej. 

På en mark vest for kirken faldt soldaten Mads Christian Olsen ved en træfning med tyskerne den 30. juni 1848 under treårs-krigen. Bjerning-borgere begravede Mads Christian Olsen på kirkegården. Siden 1938 har man hvert år markeret dette den 30. juni. Bjerningdagen, som den kaldes, markeres ved taler, kransenedlæggelse og gudstjeneste. Der er repræsentanter fra Soldaterforeninger, Garnisonen, Forsvarsselskabet og Bjerning-borgere.


Kirkens historie

Bjerning Kirke.

Bjerning kirke ligger på en forhøjning i det åbne bakkede landskab, der falder let mod sydøst. Mod sydvest afgrænses landskabet af gammel løvskov og mod nord og øst er landskabet beklædt med levende hegn. 
.

Kirkegården.

Kirkegården er hegnet af tosidede kløvstensdiger på alle sider. Digerne er på toppen beklædt med stenurt og til dels græs.
Kirkegården er omkranset af enkeltstående lindetræer, der fremhæver kirkeområdet. Ved syddiget, ligger der en gammel stråtækt tidligere graverbolig ?Bjerninghus?. Den har have op til kirkediget. Senere har det  også været i privat eje, men tilhører nu kirken og indeholder bl.a. kapel og graverfaciliteter.
.

Bjerning kirkes nøjagtige alder kendes ikke. Da den oprindelige del af Bjerning kirke, skib og kor er en typisk romansk kvaderstenskirke, er det rimeligt at antage, at Bjerning kirke er opført omkring år 1200. Kirkens alder bekræftes også af, at der i kirken har været inventar, som har kunnet dateres langt tilbage i tiden. Blandt andet en ærkebiskopfigur, udskåret i træ, dateret til at være fra omkring 1250 og en figur, forestillende Maria med barnet fra omkring år 1350. Ovennævnte inventar var heldigvis for længst fjernet fra kirken. Ellers ville det have været brændt. Det findes opbevaret på Nationalmuseet og på Haderslev museum.
.

Kirken består af romansk kor og skib, tårn i vest ( med yngre trappehus) og våbenhus foran syddøren, begge sengotiske, samt et sakristi ved korets østgavl fra 1842, et ældre sakristi og et våbenhus fra 1889 er nedrevne.
.

Tårnet og våbenhuset er opført i munkesten og sandsynligvis nogle hundrede år senere end skib og kor, omkring år 1400.
Trappehuset, som er bygget ind i mursiden på tårnet, er påsat senere. Tårnrummet, hvor orglet er placeret, er overdækket med en ottedelt hvælving.
.

I 1842 er der udført flere ændringer på kirken. Sakristiet er blevet opført, murene med almindelige mursten. Våbenhuset er blevet forhøjet. 3 små romanske vinduer i sydsiden er blevet gjort større og ændret til vinduer med spidsbuer. Over indgangsdøren til våbenhuset ses et solur, som er fra 1670. 
-

Branden
Den 17. november 1937 udbryder der en voldsom brand i kirken, hvor alt hvad der var af brændbart materiale, alter, altertavle, prædikestol, bænke o.s.v. blev totalt ødelagt. Kun tagværket i sakristiet undgik flammerne.
.

Kirken er i dag helt præget af den store restaurering i 1938 og 39, hvor kirken blev genopbygget under ledelse af H. Lønborg-Jensen.
.

De romanske dele står i blank mur, tilbygningerne er hvidtede og alle dele har tegltag. Lofter og tagværker er fornyede, skibet fik bjælkeloft og koret en krydshvælving.
Triumfvæggen med rund kvaderstensbue blev genopført, korets østvæg gennembrudt af to rundbuede døre til sakristiet og vinduesåbningerne omdannet og forsynet med trækarme; endvidere er våbenhuset i vest nedrevet, og det gotiske i syd har fået en stor romansk portal.
.

To vindfløje på tårnet har dragehovedformede fløje med årstallet 1820.
Et solur på våbenhusgavlen bærer årstallet 1670.
.

Inventar.
Med få undtagelser er alt inventar i kirken nyt, anskaffet efter branden.
.

Alterbordet er et glat træpanel, dækket af grågrønt fløjl.
Til alterbordet findes 3 alterduge og  2  borter.
Hel dug med indsat kniplet bort og kniplet kant. 1978. Kniplet og skænket af Dorthea Pedersen. Signeret D.P. 1978.
Hel dug med indsat kniplet bort og kniplet kant. 1995 . Kniplet og skænket af Dorthea Pedersen. Signeret D.P. 1995.
Hel dug. Formentlig fra 1938-40. Meget flot broderet kant ca. 27 cm bred i forskel-lige teknikker i hvidt broderi, bl.a. Madeira-, Richelieu- og Fransk broderi. Motivet i kanten er medaljoner med kors i midten. Cirklerne er forbundet indbyrdes med andre kors. Det midterste motiv i kanten er ikke en medaljon med kors men en stor oval medaljon med Jesu monogram i sammenslyngede bogstaver. På grund af alder og slitage er dugen så skrøbelig, at den ikke kan anvendes til almindeligt brug længere.
Hæklet bort 22 cm bred med skiftevis et kors og en stjerne som motiv. Hæklet og skænket af Metha From. Signeret M. From 1985.
Hæklet bort 26 cm med 2 rækker af firkanter i filethækling. 1985. Hæklet og skænket af J. Bogut. Signeret. J. Bogut 1985.
.

Alterprydelsen er en krucifiksgruppe på en predella med den tronende Kristus, skåret af arbejdsløse billedskærere i København efter tegning af H. Lønborg-Jensen. 
.

Altersølvet, kalk, disk og vinkande er stemplet F. Hingelberg, Aarhus, kalken skænket af Louise og Jes From, disken af Peter Skøtt, Errested, Nis Holm, Skovbølling, Ernst Hoffmann, Kabdrup, Nis Hoffmann, Kabdrup, og kanden af pastor Barfod og hustru, alt med graveret:? Bjerning Kirke 12.3.1939. (Indvielsesdatoen).
.

Alterstager. 2 alterstager er fra 1788, og desuden er der et par bordstager med initialer fra 1649 og 1642
.

Døbefonten er hugget 1939 som en efterligning af den gamle, som var blevet beskadiget ved kirkens brand. Dåbsfad af messing fra 1939. Den gamle døbefont er på Haderslev Museum. 
.

Prædikestolen er fra istandsættelsen efter branden og en nogenlunde tro kopi af den brændte. Den er en fri efterligning af en renæssancetype, der træffes på Sjælland og Lolland-Falster.
.

Stolestaderne er også fornyet på grund af branden. De er fremstillet af mørkbejdset fyrretræ med spidse gavle. Den første række i hver side har en højere gavl, hvor kong Christian den X s initialer samt krone er udskåret. Øverst i gavlen er der udskåret et englehoved. Udskæringerne dekoreret med forgyldning. 
Anden række i hver side er ligeledes udskåret og dekoreret, denne gang med dronning Alexandrines initialer.
.

I kirken hænger der et lille krucifiks på væggen i nordsiden i tårnrummet. Krucifikset udskåret efter et krucifiks fra 1600 tallet, der gik til ved branden i 1937. Udskåret og skænket af H.C. Ervald i 1995.
.

Orglet er nybygget fra 1996 af Marcussen og Søn og har 11 stemmer. Tårnfronten fra det tidligere orgel er bevaret og genanvendt i den ny facade. Brystværkslågerne er skåret af træskærer Svend Kræfting, Højer, så det fik samme motiv som i tårnvingerne.
.

I våbenhuset er der en mindeplade om den danske soldat Mads Chr. Olsen, der faldt på Rørkær Mark i 1848, og som ligger begravet på kirkegården. Desuden en model af Bjerning kirke udført af tømrer Johannes Chr. Schwee.
.

Lysekroner.  Der er 5 lysekroner skænket efter branden. Teksten på lysekronerne er som følger: 1) Skænket af Anne og Kresten Geerken. (Hænger i koret.) 2. Skænket af 13. Bataljons Soldaterforening til minde om 30. juni 1938. (Hænger i den østlige del af skibet.) 3. Skænket 1938 af en Bramdrup konfirmand fra 1898. (Hænger i den vestlige del af skibet.)  4. Skænket i 1938 af 632-636. 13. Bataljons 2. Kompagni 1913. (Hænger i våbenhuset.)
.

Klokken fra 1701, som styrtede ned under branden og revnede, blev repareret og forstærket med bolte. Den fungerer endnu upåklageligt.
Den har følgende indskrift (oversat) ?Herren den bedste.?  ? År 1701, da Frederik IV var konge i Danmark og Norge, Christian Ditlev greve Reventlov amtmand, mag. Mikael Stichelius provst og Andreas Ahrenkiel præst, støbte Claudius Rasmussen i Husum mig.?
.

Gravsten for Mads Chr. Olsen og mindesten for sognets faldne i første verdenskrig. Begge placeret til høje for hovedgangen ind til kirken. 
.

Kilder: Registrering af kirker og kirkeomgivelser i Sønderjyllands Amt. Sønderjyllands Amt.Nationalmuseets Danmarks Kirker, kirketjener Jens Thomas Paulsen, Jutta Bogut.